Ægtefæller uden børn

Når du er gift og barnløs, står din ægtefælle automatisk til at arve alt, hvad du efterlader dig. Derfor har du ikke behov for at oprette et testamente, såfremt du ønsker, at din ægtefælle skal arve dine værdier.

Men du skal være opmærksom på, at når din ægtefælle har arvet dine værdier, indeholder arveloven en fordelingsregel, når din ægtefælle engang dør. Her bliver arven fordelt med halvdelen til dine slægtninge efter loven og halvdelen til din ægtefælles slægtninge.

Da den omtalte regel kan føre til en ret så tilfældig fordeling, typisk blandt jeres respektive søskende og deres børn, har langt de fleste barnløse ægtefæller behov for i fællesskab at bestemme, hvem der i sidste ende skal være deres arvinger.
Som barnløse ægtefæller kan I frit bestemme, hvem der skal arve jeres værdier, når den sidste af jer dør. Desuden kan I bruge testamentet til at sikre jeres arvinger mod formuetab. I har ret til at bestemme, at alt, hvad de arver efter jer, skal være deres særeje - i bedste fald kombinationssæreje (dvs. en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje) - og dermed sikrer I, at jeres arvinger ikke skal af med halvdelen af arven i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ønsker du at vide mere om, hvad du eventuelt kan bruge dit testamente til, kan du kontakte JuraEksperten og få skræddersyet dokumentet på baggrund af telefonsamtaler for 1.800 kr. inkl. moms eller på baggrund af en times personlig rådgivning i dit eget hjem for 2.400 kr. inkl. kørsel og moms (gælder dog kun hvis du bor i Århus, Odder, Skanderborg, Odense, Kerteminde eller på det nordlige Langeland).

designet af webdesigner.dk