-Må min nabo beskære hækken, så den kun er 1,4 meter høj, og så han nu kan kigge ind i min have hele tiden?
-Kan vi forlange, at naboen skal fælde to høje træer, som bevirker, at vi snart kun har skygge på vores terrasse?
-Skal vi være med til at betale for en ligusterhæk, fordi naboen ønsker det bestående raftehegn udskiftet med noget grønt og levende?
Selv om solen står højt på himlen, kan temperaturen falde til langt under frysepunktet, når der om foråret kommer blade på ligusterhække og træer. Uenigheden mellem naboer drejer sig især om tre forhold. Nemlig:
1) Hegn i skellet mellem to grunde, dvs. fælles hegn.
2) Hegn som kun står på en af grundene, men i kort afstand fra og langs skellet dvs. egne hegn.
3) Høje træer, der medfører gener for naboerne.
Når det drejers sig om fælles hegn, så kan du og din nabo frit aftale, hvor højt hegnet skal være, lige som I frit kan aftale, hvad hegnet skal bestå af, fx om det skal være et flethegn, en ligusterhæk eller et raftehegn. Men kan I ikke blive enige, så har ingen af jer ret til at opsætte et hegn – heller ikke selv om vedkommende gør det gratis. I stedet må I rette henvendelse til hegnssynet, der kan afgøre, hvor højt hegnet skal være, og hvilket beskaffenhed det skal have.
I villakvarterer vil hegnets højde sædvanligvis blive fastsat til 1,8 meter, men hegnssynet kan gå op til 2 meter, hvis det skønnes at være nødvendigt.
Hvad fælleshegnet skal bestå af, bliver afgjort efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, idet hegnsloven foreskriver, at "det bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse", dvs. hvad det klæder de pågældende ejendomme, og hvad der er skik og brug i det pågældende område.
Hvis et fælles hegn ønskes udskiftet, fx fordi hækken er gået ud eller rafterne rådner væk, så kan du og din nabo frit aftale, hvad der skal opsættes i stedet, og hvor højt det nye hegn skal være. Men kan I ikke blive enige, er der igen kun én ting at gøre. Nemlig bede hegnssynet tage affære og træffe beslutningerne på jeres vegne.
Du kommer til at betale halvdelen af udgiften til et fælles hegn, såfremt der ikke tidligere har været et sådant mellem din og naboens grund. Derimod risikerer du at skulle betale hele udgiften til hegnet, hvis der er tale om en udskiftning af fælleshegnet, og det er dig, der har ønsket den.
Når du ønsker at opsætte, ombytte eller ændre et hegn langs skellet, men inde på din egen grund, dvs. et såkaldt eget hegn, kan du gøre det uden videre. Et sådant hegn må bare "ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegnet" – for nu at citere lovens § 2. Det betyder, at dit eget hegn maksimalt må have en højde, der svarer til højden på fælleshegnet plus afstanden til skellet.
Opsætter du fx et flethegn en halv meter fra den 1,8 meter høje ligusterhæk, der står i skellet, må dit flethegn højst være 2,3 meter højt.
Ud over såkaldte "egne hegn" kan der være tale om "indre hegn", dvs. hegn som opsættes langt fra skellet, fx et flethegn der giver læ ved en terrasse. Sådanne hegn falder helt uden for hegnslovens regler.
Hvis der ikke står et fælles hegn i skellet, må du først opføre "ombytte, ændre eller sløjfe" dit eget hegn, når der er gået en måned, fra du har orienteret din nabo om det, du ønsker at gøre. I den situation skal din nabo have tid til at overveje, om han i stedet vil forlange, at der skal opføres et fælles hegn mellem jeres grunde.
Mens hegnsloven indeholder ret så detaljerede regler om fælles hegn og egne hegn, så er der ikke megen hjælp at hente i danske love, når det gælder høje træer. Der findes ingen lovregler om træers højde, men udelukkende to bestemmelser om træers grene, og de står i hegnslovens § 19 stk. 2 og stk. 3:
"Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift nødvendige færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i skellinien".
"Grene, der på grund af alder, råd el lign skønnes at være farlige for sikkerheden på naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne".
De fleste nabostridigheder skyldes imidlertid noget helt andet. Nemlig at træer skygger eller vokser så meget op, at de spolerer udsigten fra en ejendom.
Danske domstole har afgjort en række sager om høje træer, og det har vist sig vanskeligt at få en nabo dømt til at fælde eller beskære et højt træ, der skygger på nabogrunden, eller som spærrer for en god udsigt, fx over havet.
Da der ikke kan udledes et klart svar på, hvor store generne fra et træ skal være, før du kan kræve det beskåret eller fældet, vil det klogeste som oftest være at indgå en aftale med ejeren af træet, fx ved at tilbyde at betale for at beskære eller fælde træet.
Farer du i stedet i flint og får udtaget en stævning, skal du væbne dig med tålmodighed og indstille dig på, at det kan koste dyrt. Dels tager det lang tid, før der falder dom, og dels kan det vise sig vanskeligt eller umuligt at få medhold i sådanne sager.