Min mand er desværre død, og jeg skal om få dage til et møde i skifteretten. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, idet min mand havde to børn fra sit første ægteskab. De har tilbudt, at jeg må sidde i uskiftet bo med dem, såfremt jeg opretter et testamente, så de arver alt efter mig, da jeg ikke selv har børn.
Vil I råde mig til at sidde i uskiftet bo?
Der er ikke noget testamente, så jeg skal af med 25 % af alt, hvad min mand og jeg ejer – har børnene oplyst.
Er det rigtigt?
Ud over indbo og en bil, der højst kan sælges for 30.000 kr., er der et andelsbevis og cirka 46.000 kr. på min afdøde mands og min bankkonto. Andelsbeviset har ifølge andelsboligforeningen en værdi på 426.000 kr. Derfor skal jeg låne penge for at kunne blive boende, hvis børnene skal arve 25 % af det hele.
Jeg får ingen pensionspenge efter min mand, idet hans første kone er indsat som uigenkaldeligt begunstiget i hans ratepension. Det blev hun, da min mand blev skilt fra hende.
Kan I give mig et godt råd?
”Y.C.”
Svar
NEJ!, BÅDE-OG! samt JA!
Det er juridisk korrekt, at din mands to børn arver halvdelen af hans værdier, når I ikke har begunstiget hinanden i et testamente, og det svarer til 1/4 af værdierne i jeres fælleseje. Men de to børn har glemt at fortælle dig, at du kan slippe fuldstændigt for at skulle af med noget til dem, såfremt værdien af jeres samlede fællesbo er under 690.000 kr., hvilket det vil være efter det oplyste.
Din mulighed for at overtage det hele, uden at din afdøde ægtefælles to børn skal have arv, fremgår af arvelovens § 11 stk. 2:
”Den længstlevende ægtefælle kan endvidere af boet udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 600.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter § 97 (og er 690.000 kr. i 2013).”
Da du ikke modtager livsforsikringssummer, ratepension m.v. efter din ægtefælle, kan du benytte den omtalte regel om suppleringsarv til at udtage det hele, og som efterlevende ægtefælle skal der ikke betales noget i boafgift (tidligere kaldet for arveafgift).
Når du har udtaget det hele, kan du frit bestemme, hvem der skal arve efter dig, blot du gør det i et testamente.
Undlader du at oprette et testamente, og gifter du dig ikke igen, bliver alt, hvad du efterlader dig, fordelt efter arvelovens § 16 stk. 3:
”Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger alene”.
J.G./E.F.