-Kan min mand virkelig beholde hele fortjenesten, hvis vi sælger vores hus, fordi hans navn står alene på skødet?
-Må min mand optage lån i huset, uden jeg skal skrive under på det?
-Er det rigtigt, at vi får de største skattemæssige fordele, hvis min mand køber huset i sit navn?
Selv om de fleste ægtefæller opfatter familiens bolig som noget, de ejer sammen, gælder det kun, hvis begge ægtefæller har deres navne på skødet. I modsat fald tilhører villaen, ejerlejligheden og fritidsboligen den ægtefælle, der alene har såkaldt adkomst på ejendommen, og det kan juridisk set give nogle gevaldige overraskelser for den anden ægtefælle.
Hvis det kun er din ægtefælle, der står som ejer af jeres fælles bolig, har du ikke krav på at få halvdelen af friværdien, når boligen sælges, og du kan heller ikke være sikker på at få en del af den, såfremt I skal separeres eller skilles. Det vil nemlig afhænge af, om din ægtefælle, dvs. boligens ejer, har gæld, fx i form af studielån eller skyldige beløb fra et anpartskøb, for en sådan gæld kan bevirke, at din ægtefælle kan udtage boligen, uden at skulle dele friværdien med dig.
Til gengæld giver loven dig en beskyttelse af fællesboligen, mens I bor sammen i den, for din ægtefælle kan kun sælge eller optage lån i sin ejendom med dit samtykke. Det fastslår § 18 i lov om ægteskabets retsvirkninger:
"En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Sådan ejendom må heller ikke uden samtykke af den anden ægtefælle bortlejes eller bortforpagtes, såfremt dette vil medføre, at den ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for erhvervsvirksomheden".
Skulle du ønske at sikre dig imod, at din ægtefælle forsøger at sælge, belåne eller udleje jeres fælles bolig, uden du bliver spurgt, kan du få tinglyst din vielsesattest på ejendommen. På den måde kan kreditforeninger, banker, købere m.v. ikke undgå at blive opmærksomme på, at du skal give dit samtykke til de omtalte dispositioner. Eller sagt på anden vis, så kan dispositionerne tilsidesættes, hvis de bliver foretaget uden dit samtykke, fordi den anden part, fx en bank, har været i ond tro, når din eksistens – som ægtefælle og ikke-ejer – fremgår af tingbogen.
Der kan være mange grunde til, at din ægtefælle alene har sit navn på skødet. Ejendommen kan være erhvervet, inden I traf hinanden og giftede jer, der kan have været skattemæssige fordele ved, at din ægtefælle købte ejendommen alene, og det kan være et udslag af det tidligere kønsrollemønster, hvor mænd var forsørgere, mens kvinder i langt større omfang arbejdede i hjemmet. Men nu om dage vil det klogeste så godt som altid være, at du og din ægtefælle køber boligen i fællesskab, dvs. med begge jeres navne på købeaftalen og skødet!
Juridisk og økonomisk kan der kun peges på én god grund til, at du lader din ægtefælle købe jeres fælles bolig alene i sit navn, såfremt I har fælleseje i jeres ægteskab. Nemlig at du har en større gæld eller måske kan få det, fx fordi du driver en mere risikobetonet form for selvstændig virksomhed. På den måde afskæres dine kreditorer – dog bortset fra skattevæsenet – fra at kunne angribe friværdien i det hus, der udgør jeres fælles bolig, fordi din ægtefælle ejer det alene.
Hvis din ægtefælle bruger andre argumenter for at ville købe villaen, ejerlejligheden eller fritidshuset alene, skal du tænke dig grundigt om, inden du går med til det, medmindre I har valgt at have særeje i jeres ægteskab.
At din ægtefælle har en betydeligt højere indkomst end dig kan ikke bruges som et sagligt argument for at skulle stå alene som ejer af boligen. Den skattemæssige værdi af rentefradraget bliver den samme uanset jeres indkomster, og kan du ikke benytte fradraget på din halvdel af boligen, fx fordi du ikke har indtægt eller en meget ringe indtægt, bliver det automatisk overført som et fradrag på din ægtefælles selvangivelse.
Skulle din ægtefælle allerede stå alene som ejer af jeres fælles bolig, kan du bliver medejer af den, uden det udløser skat til det offentlige. Din ægtefælle kan forære dig halvdelen – og dermed halvdelen af friværdien – helt afgiftsfrit, blot I opretter en gaveægtepagt, der bliver tinglyst i Personbogen ved retten i Århus (gælder ægtepagter fra hele landet). Men – og med stort: MEN – da overdragelsen udløser de samme udgifter til tinglysning som en sædvanlig hushandel, er der ingen grund til at gennemføre den, hvis du lever i et godt ægteskab, og hvis din ægtefælle ikke har større gæld ud over prioriteterne i ejendommen eller udsigt til at kunne pådrage sig en større gæld. I så fald bliver det blot en udgift – måske på 10.000 til 15.000 kr. – for at opnå en sikkerhed, der næppe nogensinde får reel betydning.
Står du derimod over for et køb af bolig, bliver tinglysningsafgiften den samme, uanset om din ægtefælle køber boligen alene, eller I begge skriver under på skødet. Og i den situation bør du tænke dig særdeles godt om, inden du eventuelt siger ja til at lade din ægtefælle købe ejendommen alene.
Ønsker du at få et juridisk serviceeftersyn af sikkerhedsnettet i dit ægteskab, kan du med fordel tage kontakt med JuraEksperten.