-Kan vi på nogen måde få sat en stopper for, at naboens hane vækker os meget tidligt hver morgen, hvor den står og galer fem meter fra vores soveværelse?
-Naboens tre katte bruger vores have som deres jagtplads, og det er vi trætte af, for der er snart ikke en eneste levende fugleunge tilbage. Hvad kan vi gøre?
-Hvordan kan vi slippe for at høre på naboens hund, der står og hyler hele dagen, når han er på arbejde?
Mens ejerne holder af deres husdyr, kan de være en sand plage for naboerne, og det afspejles med al tydelighed i mange af de spørgsmål, der kommer til brevkassen.
Dansk lovgivning indeholder spredte bestemmelser, der kan benyttes, hvis du har gener på grund af andres husdyr. Men da det er umuligt at gennemgå alle reglerne i en enkel artikel, kommer denne gennemgang kun til at omfatte gener fra:
1) Hunde.
2) Katte.
3) Høns og haner.
Hvis en af naboernes hunde glammer, gør eller hyler det meste af dagen, kan du bede politiet tage affære. Denne mulighed har du efter hundelovens § 4, der bestemmer følgende:
"Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne".
Nogle politikredse tager ret lemfældigt på den omtalte regel, mens andre rent faktisk giver påbud om, at hunde skal fjernes. Men der skal meget til, før et sådant påbud holder, hvis hundeejeren klager over det til justitsministeriet.
Kommer naboens hund ofte ind i din have, har du ret til at jage den ud, fx ved at sprøjte vand på den. Denne ret har du efter § 14 stk. 1 i lov om mark- og vejfred:
"Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret herved kommer til skade eller omkommer".
Når du "fjerner" en hund fra din grund, er der grænser for, hvordan du må behandle den. Du må ikke bevidst skade dyret, og der findes retssager, hvor folk bliver dømt for dyrplageri, fordi de tog for barske metoder i anvendelse. Det gælder blandt andet et tilfælde, hvor ejeren af en ejendom bandt dåser om halen og testiklerne på en hund, der havde strejfet om på hans jord. Hundens pung svulmede op, så den måtte kastreres.
I stedet for at jage en hund bort fra din ejendom har du ret til at fange den og kræve såkaldte optagelsespenge for at udlevere den til ejeren. Reglerne om optagelse af husdyr findes ligeledes i lov om mark- og vejfred, og de svarer på ingen måde til samfundet af i dag. Men da reglerne fortsat er i kraft, kan de benyttes som et virksomt middel i en eventuel nabokrig på baggrund af gener fra omstrejfende husdyr.
Nægter hundeejeren at betale "løsepenge", kan du sælge dyret på en auktion. Det fremgår af lovens § 9 stk. 1, der fastslår følgende:
"Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende voksen person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter, at optagelsen er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller slagtehus".
Hvis du i stedet for hunde føler dig generet af katte, som mjaver lidenskabeligt og skingrende højt i din have, eller som jagter dine fugleunger, kan du ligeledes benytte reglerne i loven om mark- og vejfred til at jage dem bort. Du har ret til at skræmme kattene, så de ikke har lyst til at komme tilbage til din ejendom, fx med et kraftigt vandgevær, men du må ikke direkte skade dem.
Når det gælder kattejammer, kan du ikke få politiet til at hjælpe dig med at give katteejerne et påbud, for de har ret til at lade deres katte strejfe frit omkring. Til gengæld har du mulighed for at benytte de gamle regler om optagelse af husdyr til at fange kattene og kræve løsepenge for at udlevere dem igen.
Skulle du hver morgen blive vækket af naboens hane alt for tidligt, skal du finde dit juridiske skyts i en helt anden lovgivning. Nemlig i en særlig bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, for her er der bestemmelser om såvel antallet af høns og haner samt de eventuelle gener fra fjerkræet.
I en del villakvarterer er hønsehold slet ikke tilladt efter de gældende lokalplaner, men foreligger der ikke et direkte forbud, gælder den omtalte bekendtgørelse. Og her kan kommunens tekniske forvaltning fx bestemme, at en hane, der galer i den årle morgenstund, skal holdes indespærret i mørke indtil et senere tidspunkt på dagen. Det følger af bekendtgørelsens § 7, som bestemmer følgende:
"Medfører et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, tilhørende stalde og lignende samt anlæg m.v. væsentlige gener, forurening eller risiko for forurening, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger".
"Kan generne, forureningen eller risikoen for forurening ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nedlægge de nødvendige forbud, herunder kræve anlægget eller indretningen fjernet".
Denne artikel er lagt ud på JuraEksperten.dk som almindelig forbrugerorientering.