-Kan min læge nægte mig at se, hvad der står om mig i hans journal?
-Har jeg ret til at få en kopi af min mands selvangivelse hos skattevæsenet?
-Skal jeg give teknisk forvaltning en begrundelse, hvis jeg ønsker at læse alle papirerne i min nabos byggesag?
Selv om mange opfatter det som en privat sag, at de køber en fast ejendom eller laver en tilbygning, så er det juridisk set forkert. Udviklingen er gået den stik modsatte vej, for der er gennemført mange regler om aktindsigt i såvel egne som andres forhold.
Som privatperson har du en udvidet adgang til at få kendskab til de oplysninger, som vedrører sager og forhold, du er involveret i, og du har ganske gode muligheder for at få et indblik i andres sager. Men da vi ikke kan komme omkring alle disse regler i en enkel artikel, har vi valgt at stille skarpt på nogle af bestemmelserne vedrørende aktindsigt.
Hvis du er part i en sag, der er til behandling hos en forvaltningsmyndighed, fx en klage over lugtgener fra din brændeovn, så har du krav på at læse dokumenter og redegørelser i sagen. Her regnes du for part, og din ret til aktindsigt fremgår af forvaltningslovens § 9, der fastslår følgende:
"Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med".
"Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel".
Anmoder du om aktindsigt, skal myndigheden behandle din ansøgning inden ti dage, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal den pågældende forvaltning "underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge" – for nu at sige det med lovens egne ord.
Du har også krav på aktindsigt i sager, der behandles af den offentlige forvaltning, og hvor du ikke selv er såkaldt part i sagerne, fx en byggesag i et fritidshusområde eller en sag om skiltning ved et supermarked. Her skal du ikke angive nogen som helt begrundelse for, at du ønsker aktindsigt. Du skal blot kunne henvise til noget, der gør det muligt at finde sagen, fx "jeg vil gerne se alle byggesager på Fogh Rasmussen Vej 17", og det bliver ikke noteret nogen steder, at du har kigget i sagen. Denne ret til aktindsigt fremgår af offentlighedslovens § 4:
"Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv.".
Skulle du komme til at sende din begæring om aktindsigt til en forkert myndighed, kan du tage det roligt. Myndigheden har nemlig pligt til straks at videresende ansøgningen til den rigtige myndighed.
Hvis du ønsker at vide, hvad der står i din patientjournal, fx på sygehuset eller hos din læge, kan du til enhver tid anmode om aktindsigt efter § 20 i lov om patienters retsstilling:
"Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler mv. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer".
Ud over de omtalte bestemmelser har du ret til aktindsigt i et væld af de oplysninger, der bliver registreret om dig. Du skal blot henvende dig til den pågældende virksomhed eller forvaltning og anmode om aktindsigt efter personoplysningslovens § 31. Undlader virksomheden eller myndigheden at besvare din henvendelse, eller bliver du nægtet at få de ønskede oplysninger, kan du bede Datatilsynet i København om hjælp.
Dansk lovgivning indeholder tillige en række mere specielle bestemmelser, som du kan bruge til at få indblik i andres ret så private forhold. Du kan blandt meget andet få aktindsigt din ægtefælles selvangivelser og skatteopgørelser hos den lokale skattemyndighed, lige som du hos tinglysningen kan få oplysninger om, hvad der er af lån i en bestemt ejendom, og hvad der står i de formueordninger, der fremgår af en ægtepagt.
Hvis du ønsker indblik i, hvad din gode vens særeje måtte omfatte, skal du blot henvende dig til Personbogen ved retten i Århus, for her bliver alle ægtepagter fra hele landet indført i et edb-register. Og ønsker du at tjekke, hvad vennen har af lån i sin ejendom, kan du henvende dig til tinglysningskontoret på det sted, hvor ejendommen ligger.
Denne artikel er lagt ud på JuraEksperten.dk som ren forbrugeroplysning.