Et økonomisk tag selv bord for autoriserede dødsboadvokater
Af Erik Frodelund, journalist og jurist
Som journalist beskriver man folks problemer, og som jurist forsøger man at løse dem.
Men når det gælder de skyhøje salærer hos landets autoriserede dødsboadvokater, hjælper det ikke at være jurist, for her har politikerne i Folketinget opstillet et økonomisk tag selv bord, som forbrugerne – i form af enker og enkemænd – indirekte kommer til at betale. Et rent slaraffenland for de advokater, som skifteretten har udvalgt til at behandle de såkaldt offentlige dødsboer.
Indtil for få år siden kendte jeg intet til de offentlige dødsboer, og jeg gik ud fra, at dette område var lige så godt, velovervejet og detaljeret reguleret i lovgivningen som trafikken på de danske landeveje. Men efter jeg har været involveret i cirka en halv snes af disse dødsboer – som bisidder for enker og enkemænd – er jeg blevet klogere. Endda meget klogere, når det gælder, hvad der tilsyneladende anses for ret og rimeligt i et samfund med fri konkurrence og forbrugerbeskyttelse.
Hvor en håndværker skal skrive en deltaljeret regning, fx "to svendetimer, 1 plade krydsfiner, 28 skruer, miljøafgift og moms", kan en autoriseret bobestyrer blot skrive "Salær inklusiv moms 93.750 kr.". Her er ingen forklaring og ingen opgørelse af tidsforbruget, som i stort omfang – og typisk for 80 til 90 procents vedkommende – er rent sekretærarbejde.
Først når enken klager til skifteretten over salæret på 93.750 kr., skriver bobestyreren et kort svar til retten og anslår tidsforbruget til cirka 30 timer, og det kan ingen arving kontrollere rigtigheden af. Men tager enken udgangspunkt i det oplyste tidsforbrug og regner lidt på regningen, giver det en timepris på 3.125 kr., hvilket svarer til, at en sekretær hos en bobestyrer kan beregne sig 497.187 kr. i honorar for en måneds arbejde. Eller sagt på årsbasis så kan sekretæren omsætte for cirka 6 mio. kr., hvilket svarer til mere end fire gange statsministerens årsløn.
Der er ingen regler for størrelsen af timelønnen hos en autoriseret bobestyrer og hans sekretær bortset fra, at der kan klages over størrelsen af hans salær. En bobestyrer bestemmer derfor frit, om han vil beregne sig og sin sekretær en timeløn på fx 2.000, 4.000 eller 8.000 kr., og der er ingen krav om, at der skal føres eller udleveres timeregnskab.
Et enkelt
regnestykke
Men hvad er det for et arbejde, som en autoriseret bobestyrer skal lave for at få en timeløn, der svarer til en 42 tommers fladskærm?, og er der overhovedet ret megen jura i det?
Tja… hvis der ikke er uenighed om arvens fordeling, så er det ofte et ganske simpelt regnestykke, der ikke kræver nogen juridisk embedseksamen. En sammentælling der kan udføres af enhver revisor eller regnskabskyndig for en femtedel af de priser, jeg har skiftet bekendtskab med. Det er en opgørelse over afdødes værdier, og det omfatter fx at bestille en vurdering af, hvad huset kan sælges for, finde ud af, hvad bilen er værd (et enkelt opslag på Internet), ansætte indboets værdi og få opgørelser over afdødes konti fra banken.
Der er naturligvis ingen enker eller enkemænd i dette land, der ville betale 93.750 kr. for det omtalte arbejde, hvis de selv kunne vælge. Men vælge..? Ja, dét kan de ikke. Hvis blot en arving forlanger, at boet skal behandles af en autoriseret bobestyrer, så er det sådan.
Når en arving stiller krav om, at boet skal behandles af en autoriseret bobestyrer, vælger skifteretten en bobestyrer, som helt bogstaveligt får boet serveret. Enken, der i sidste ende skal have næsten det hele, kan ikke ringe rundt for at spørge på priser. Et system uden for enhver konkurrence og dermed et rent økonomisk tag selv bord, hvor stort set kun bobestyrerens egen moral sætter grænser for størrelsen af hans salær.
Det er typisk et barn af afdøde, der kræver autoriseret bobestyrer, og den efterlevende ægtefælle har ingen valg. Selv om enken står til at skulle have 15/16 af det hele, når bobestyreren vælger at være færdig med sit arbejde (typisk halvandet år senere), må enken affinde sig med at bo til leje i det hus, der har været hendes hjem de seneste 30 år, og som hun efterfølgende får udlagt fra boet. Enken kan hverken vælge skæringsdag i boet (dvs. pr. hvilken dag det skal gøres op), eller stille krav om at få udlagt huset med det samme. Hun bliver på sin vis umyndiggjort og får sit videre liv sat på vågeblus, indtil det passer bobestyreren at afslutte sit arbejde.
Som under
Enevælden
Da jeg anser reglerne på dette område for at være lige så urimelige som dansk retfærdighed under Enevælden, har jeg rettet henvendelse til omkring et hundrede politikere i Folketinget og skrevet til Retsudvalget. En henvendelse som enkelte politikere har taget så alvorligt, at de har bedt justitsministeren kommentere den. Og svaret var lige så forventeligt som bøgens udspring i slutningen af april: "Justitsministeriet ser ingen grund til at forbedre de efterlevende ægtefællers rettigheder i disse dødsboer, og der er ingen grund til at opstille yderligere regler om bobestyrerens salær, da man jo blot kan klage til skifteretten".
Jamen Herre Jemeni for et svar. De efterlevende enker og enkemænd skal vide, de kan klage, før de eventuelt gør det, og når behandlingen af et dødsbo trækker ud i månedsvis, hvor man nærmest er umyndiggjort, skal der ekstra energi til for at tage en klagesag.
Desuden hjælper det ikke meget at klage til skifteretten, der har udpeget de advokater, der er autoriserede bobestyrere. Det er i hvert fald ikke min erfaring.
Jeg har blandt andet klaget over det omtalte salær på 93.750 kr. til skifteretten, som derefter fik oplyst af dødsboadvokaten, at der havde været anslået 30 timers arbejde med det pågældende dødsbo. Men klagen over en timeløn på 3.125 kr. gav intet positivt resultat. Skifteretten afsagde blot følgende og ret så intetsigende kendelse:
"Efter en samlet vurdering af oplysningerne om bobestyrers tidsforbrug og om boets størrelse, karakter, omfang og kompleksitet er der efter skifterettens opfattelse ikke grundlag for at nedsætte bobestyrers honorar".
God dag mand økseskaft… En blåstempling af et salær hos en advokatsekretær på 3.125 kr. i timen? Enten sidder den pågældende dommerfuldmægtig alt for højt hævet over almindelige enker og enkemænds økonomiske hverdag, eller dommerfuldmægtigen er blevet talblind af at se skyhøje regninger fra de bobestyrere, som skifteretten har udvalgt til opgaven.
For at gøre
det billigere
Selv om der netop er gennemført en let revision af reglerne om de såkaldte dødsboadvokater, så skal alle, der har særbørn, og som de måske ikke har haft kontakt med i mange år, overveje at spare kraftigt op. Ikke til bedemanden, for begravelsen eller bisættelsen bliver en beskeden udgift i forhold til det salær, som en autoriseret bobestyrer kan beregne sig. Et salær der er uden for enhver konkurrence, og hvor hver times sekretærarbejde kan koste det samme som en større fladskærm.
Da systemet med de autoriserede dødsboadvokater blev indført, var det særlig fremhævet i skifteudvalgets betænkning, at "Et advokatkontor, der kommer til at behandle mange bobestyrerboer, vil oparbejde en betydelig ekspertise, og sagsbehandlingen vil endvidere kunne gøres hurtigere og billigere (!) ved at en række rutiner delegeres til bobestyrerens kontorpersonale".
Sådan er det absolut ikke gået. I stedet har vi fået et system, der er som hentet fra Enevældens tid, og hvor "kontorpersonalet" sidder bænket ved et økonomisk tag selv bord: Værsgo' og spis – 3.125 kr. i timen!
Ved den netop gennemførte revision af dødsboskifteloven udtalte advokaterne og skifteretterne, at systemet har fungeret godt og tilfredsstillende. Og det er sikkert rigtigt i relation til dødsboadvokaterne og skifteretterne. Men ingen spurgte forbrugerne, dvs. de mange enker og enkemænd, der bliver sat uden for reel indflydelse og indirekte kommer til at betale næsten hele gildet.
Som jurist kan jeg desværre ikke gøre noget ved de skyhøje og helt urimelige salærer hos landets autoriserede dødsboadvokater. Til gengæld kan jeg som journalist forsøge at beskrive reglerne i håb om, at politikerne i Folketinget fatter interesse for nogle regler, som ikke burde findes et samfund med fri konkurrence og forbrugerbeskyttelse…