Jeg har læst et af jeres tidligere svar og er overbevist om, at der må være en skrivefejl i det. I svarer følgende:
”Hvis to ægtefæller ikke har oprettet et testamente, arver den længstlevende af dem halvdelen af førstafdødes værdier, uanset om der er fælleseje eller fuldstændigt særeje i ægteskabet”.
Kan det være rigtigt?
Efter min opfattelse vælger ægtefæller udelukkende fuldstændigt særeje for at sikre, at deres værdier går videre til deres børn.
Er det ikke rigtigt?
”J.J.K.”
Svar:
JA! og NEJ!
Efter arveloven står den længstlevende af to ægtefæller til at arve halvdelen af førstafdødes værdier, mens førstafdødes børn står til at arve den anden halvdel. Det gælder – som det fremgår af citatet -uanset om værdierne har tilhørt førstafdøde som fælleseje eller som fuldstændigt særeje.
At fordelingen er som omtalt, kan læses i arvelovens § 9 stk. 1:
”Arveladerens ægtefælle arver halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger”.
Der er mange grunde til, at ægtefæller vælger fuldstændigt særeje, fx at en rig part ikke ønsker at miste halvdelen af sine værdier ved en skilsmisse. Men vælger ægtefæller fuldstændigt særeje for at sikre, at en ægtefællernes børn – typisk særbørn – skal have værdierne ved død, så skal særejet suppleres af et testamente med et gensidigt arveafkald.
J.G./E.F.