Jeg er en ugift og barnløs pensionist, som ønsker, at arven efter mig kun går til fire af mine seks søskende.
Den ene af mine søskende døde for år siden, og han efterlod sig to børn, mens jeg ingen kontakt har med en af mine øvrige søskende. Forholdet blev ødelagt, da vi skulle forholde os til indboet i vores forældres dødsbo.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre for at få mit ønske opfyldt?
“N.J.K”
Svar:
JA!
Du skal oprette et testamente, hvor du bestemmer, at alt, hvad du engang efterlader dig, skal fordeles ligeligt mellem de fire søskende, som du ønsker at begunstige. Desuden bør du tage højde for, hvad der skal gælde, hvis en eller flere af de fire søskende dør før dig, fx at arven i så fald skal deles mellem de øvrige.
Når du er ugift og barnløs kan du frit bestemme, hvem der skal arve alle dine værdier, blot du bestemmer det i et gyldigt testamente Du kan oprette et vidne- eller et notartestamente, men vi anbefaler altid den sidstnævnte type, da det giver den største sikkerhed for, at dine ønsker rent faktisk bliver fulgt.
Undlader du at oprette testamentet, kommer din afdøde brors to børn til at dele hans andel, lige som den søskende, som du ingen kontakt har med, vil få en andel. Men det er du som omtalt i din gode ret til at ændre på i et testamentet.
J.G./E.F.
—
Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk
Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud