Min mand og jeg har en søn på halvandet år, og vi har snakket en del om, hvad der sker, hvis vi dør, mens han stadig er lille.
Bliver det automatisk hans gudmor, dvs. min lillesøster, der får vores barn, hvis vi ikke i forvejen har foretaget os noget?
"S.T."
Svar:
NEJ!
Det har ingen juridisk betydning, hvem der står fadder ved en barnedåb. Her er tale om en religiøs tradition med et moralsk indhold.
Hvis I ikke selv har peget på egnede reserveforældre, bliver det op til statsamtet at afgøre, hvem der skal tage sig af jeres søn. Men i stedet for denne usikkerhed kan I selv bestemme, hvem der skal sørge for jeres søns videre opvækst og opdragelse, hvis I begge skulle dø, inden han bliver juridisk voksen, dvs. fylder 18 år.
Statsforvaltningen skal rette sig efter jeres ønsker, medmindre der er tungtvejende grunde til ikke at gøre det, fx at de ønskede reserveforældre har et alvorligt alkoholproblem.
I kan tage et stykke almindeligt papir, hvor I fx skriver "Børnetestamente" foroven, og hvor I kommer med jeres bud på de bedst egnede til at varetage jeres søns videre opvækst og opdragelse, hvis I falder fra, inden han bliver voksen. I kan udmærket indsætte flere par i alternativ rækkefølge, hvis I ønsker det.
Dokumentet skal dateres og underskrives af jer personligt. Derefter er det et gyldigt børnetestamente.
Der er intet til hinder for, at I giver de indsatte personer en kopi af jeres børnetestamente. Men det allervigtigste er, at dokumentet kommer frem til statsforvaltningen, hvis det bliver relevant. Derfor kan det være en god idé at opbevare børnetestamentet sammen med jeres private papirer og skrive følgende på kuverten: "Skal afleveres til statsforvaltningen i tilfælde af vores død".
I kan til enhver tid ændre jeres ønsker ved at oprette et nyt børnetestamente med et andet indhold. Det er blot at rive det første dokument i stykker og skrive et nyt, som dateres og underskrives af jer personligt.
J.G./E.F.