Min søster og jeg er i gang med et privat skifte af dødsboet efter vores mor. Men det er ikke lykkedes at få hendes hus solgt, og boet skal afsluttes inden for to måneder.
Kan I oplyse, hvad vi har af muligheder i den situation?
Huset blev sat til salg for ca. 1,7 mio. kr., og vi har nedsat prisen flere gange, så det p.t. står til 1,3 mio.kr., men stadig uden at få det solgt.
"K.D.".
Svar:
JA!
Du og din søster har tre muligheder. Nemlig følgende:
1) I kan overgive dødsboet til en autoriseret bobestyrer, for de såkaldt offentlige boer skal først være afsluttet to år efter dødsfaldet. Men da dette valg vil udløse salær til bobestyreren, og da det kan blive nødvendigt med flere nedsættelser af prisen på huset, vil det næppe være det bedste valg.
2) I kan her og nu nedsætte prisen yderligere eller opfordre interesserede til at give et bud i håb om, at boet kan få solgt ejendommen, inden den endelige boopgørelse skal indleveres til skifteretten og skat.
3) I kan selv udtage ejendommen og fortsat at have huset til salg i håb om, at det bliver bedre tider for sælgere på boligmarkedet.
J.G./E.F.