"Kan det være rigtigt, at min mand beholder huset og bilen, mens jeg intet får, når vi skal skilles og har haft fælleseje?"
"Ejer vi ikke alle malerierne i fællesskab, selv om det er min mand, der har købt dem?"
"Skal min kone have halvdelen af de penge, jeg har arvet efter mine forældre, når det er hende, der har fundet en anden og vil skilles?"
Selv om langt de fleste ægtefæller har den formueordning, der automatisk følger med et ægteskab – dvs. fælleseje – bliver mange overraskede, når deres ægteskaber går i opløsning. Det er nemlig først i den situation, at det for alvor viser sig, hvad fælleseje betyder.
Især mange kvinder har fået et chok, fordi deres eksmænd har beholdt hovedparten af det, de troede var fælles, mens de selv har forladt ægteskabet med nogle få personlige ejendele. Her opdager de, hvor økonomisk farligt det kan være at gifte sig med en person, der har eller får en større gæld, fx en studie- eller firmagæld, og som køber de større værdier, fx bolig, bil og båd, i sit eget navn, dvs. i sin andel af fællesejet.
Hvis du skal giftes eller er gift, gør du klogt i at overveje, om fælleseje nu også er den rigtige formueordning for dig, eller om du bør få skræddersyet en formueordning, der passer langt bedre til dit parforhold. Og det åbner dansk lovgivning særdeles gode muligheder for, idet du og din ægtefælle frit kan vælge imellem:
1) Fælleseje
2) Fuldstændigt særeje.
3) Skilsmissesæreje.
4) En blanding af fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje, dvs. såkaldt kombinationssæreje.
5) En blanding af de omtalte særejer og fælleseje.
Vælger du at have fuldstændig særeje, kan du være sikker på at gå ud af ægteskabet med alle de værdier, du medbragte, samt alle de værdier, du har købt under ægteskabet. Der bliver intet at dele, for hver part beholder ganske enkelt de værdier, der tilhører vedkommende som fuldstændigt særeje.
Bliver du og din ægtefælle sammen, indtil en af jer dør, så har den længstlevende af jer ingen mulighed for at overtage det hele og sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Du beholder værdierne i dit særeje, mens du arver en tredjedel af din ægtefælles særeje, og jeres barn/børn arver resten.
Vælger du i stedet at have skilsmissesæreje, fungerer det på samme måde som fuldstændigt særeje, hvis du skal skilles eller separeres. I den situation kan du være sikker på at gå ud af ægteskabet med alle de værdier, du medbragte, samt alle de værdier, du har købt under ægteskabet. Der bliver intet at dele, for hver part beholder ganske enkelt de værdier, der tilhører vedkommende som skilsmissesæreje.
Bliver du og din ægtefælle sammen, indtil en af jer dør, så får den længstlevende af jer til gengæld ret til at overtage det hele og sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Alle værdierne i jeres respektive skilsmissesæreje bliver nemlig til fælleseje i det øjeblik, hvor det ene af jer dør.
Hvis du vælger at blande de to særejetyper, dvs. såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, får du ekstra fordele i den ene af de to situationer, der med sikkerhed får alle ægteskabet til at gå i opløsning. Nemlig ved død.
Men lad os først tage den anden situation – separation eller skilsmisse – for her kan du være sikker på at gå ud af ægteskabet med alle de værdier, du medbragte, samt alle de værdier, du har købt under ægteskabet. Der bliver intet at dele, for hver part beholder ganske enkelt de værdier, der tilhører vedkommende som særeje.
Bor du og din ægtefælle derimod sammen, indtil den første af jer dør, så er det kun den dødes særeje, der bliver til fælleseje, og den længstlevende af jer får ret til at overtage dette fælleseje for at sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn. Desuden har den længstlevende af jer fortsat alle de værdier, der har været i vedkommende særeje, idet disse værdier nu er blevet til den pågældendes fuldstændige særeje.
At den længstlevende af jer beholder sine værdier som særeje giver store fordele, hvis den længstlevende af jer:
1) skulle ønske at gifte sig igen, da kun fællesejet skal skiftes.
2) eller skulle ønske at give store gaver, da særejet ikke indgår i det uskiftede bo.
I stedet for at få særeje om alt, hvad du og din ægtefælle medbringer i ægteskabet eller køber under jeres ægteskab, kan I også vælge, at nogle aktiver skal tilhøre jer som særeje, mens resten skal være fælleseje. En blandet formueordning af denne type kan være en fordel, hvis I ejer meget forskellige værdier ved ægteskabet start, men stort set tjener lige meget.
Du og din ægtefælle kan til enhver tid indgå en aftale om, at I vil have en anden formueordning end fælleseje. Det er blot at oprette en ægtepagt, som tinglyses i Personbogen ved tinglysningsretten i Hobro (gælder ægtepagter fra hele landet). Ægtepagten kan til enhver tid tilbagekaldes eller ændres, lige som formueordningen kan tidsbegrænses, fx så du og din ægtefælle har særeje i de næste ti år af jeres ægteskab.
Ønsker du at vide mere om fælleseje og særeje, eller har du behov for et serviceeftersyn af den formueordning, der er i dit ægteskab, kan du med fordel købe rådgivning hos JuraEksperten.