Da jeg for et par år siden var i skifteretten, blev jeg anbefalet et ægtefælleudlæg i stedet for uskiftet bo. Men jeg forstod ikke begrundelsen, og det gør jeg fortsat ikke.
Nu er vi nogle stykker, der har drøftet, hvorfor der både findes noget, som hedder uskiftet bo, og noget, der kaldes et ægtefælleudlæg. Men vi kan ikke se nogen forskel.
Kan I forklare os, hvad forskellen er?
"B.J."
Svar:
JA!
Juridisk set er der meget stor forskel på et såkaldt ægtefælleudlæg og uskiftet bo, selv om resultatet på overfladen kan se ens ud. Nemlig at den efterlevende ægtefælle får rådighed over alle de værdier, som der var i ægteskabet, uden at børnene arver noget.
Lad os tage "det uskiftede bo" først. Her har den længstlevende af to ægtefæller ret til at overtage det hele, hvis der er tale om fælles børn, og hvis der har været fælleseje eller skilsmissesæreje i ægteskabet.
Enken eller enkemanden får en ejers rådighed over det hele – uanset boets størrelse – men kan kun og frit bestemme, hvem der skal arve tre fjerdedele af den ene halvdel af det uskiftede bo, dvs. 3/8 af hele boet. Den anden halvdel skal barnet eller børnene have, hvis den længstlevende ønsker at gifte sig igen, eller når den længstlevende engang dør.
Desuden indeholder arveloven bestemmelser om, at enken eller enkemanden ikke må misbruge sin rådighed over det uskiftede bo, fx ved at give gaver, der står i misforhold til boets formue.
Ved "et ægtefælleudlæg" kan enken eller enkemanden overtage det hele , men kun op til 600.000 kr. , og i dette beløb medregnes forsikringer og pensioner, der tilfalder den længstlevende i anledning af dødsfaldet. Grænsen på de 600.000 kr. bliver pristalsreguleret pr. 1 januar hvert år.
Får enken eller enkemanden alle værdierne i form af "et ægtefælleudlæg", kan den længstlevende frit bestemme, hvem der skal arve ¾ af det hele. Barnet eller børnene får ikke krav på noget, hvis den længstlevende ønsker at gifte sig igen.
Desuden er der ingen begrænsninger, når det gælder enken eller enkemanden dispositioner. Ved et ægtefælleudlæg kan den længstlevende frit forære alt bort, fx til en ny ægtefælle, eller formøble det hele ved at spille poker.
Hvis den længstlevende af to ægtefæller har mulighed for at udtage det hele i form af et ægtefælleudlæg, gør enken eller enkemanden klogest i at vælge denne løsning.
J.G./E.F.