-Kan det være rigtigt, at min mands barn arver mere, end jeg gør?
-Min eksmand fik huset og opsparingen, mens jeg stort set ikke fik noget med ud af ægteskabet, hvor vi havde fælleseje. Er det retfærdigt?
Når to mennesker indgår ægteskab – eller for den sags skyld et registreret partnerskab – får de automatisk gensidig arveret og den formueordning, der hedder fælleseje. Men på begge områder har mange ægtefæller behov for at sikre sig selv og hinanden på bedre vis.
Lever du i et ægteskab, bør du overveje, om du skal:
1) Få forbedret din arveret efter din ægtefælle.
2) Lade fællesejet udskifte med et særeje på særlige vilkår, dvs. såkaldt kombinationssæreje.
Du har behov for at blive stillet bedre i relation til arv, hvis din ægtefælle har børn, og det gælder især børn fra andre forhold, men også børn, som I har sammen. I den situation står du – efter den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008 – til at arve halvdelen af værdierne, hvis du bliver den længstlevende i ægteskabet.
Efterlader din ægtefælle sig fx værdier for 1.200.000 kr., står du til at arve værdier for 600.000 kr., mens din mands barn (fælles eller ej) arver den anden halvdel, dvs. værdier for 600.000 kr.
Opretter du og din ægtefælle et testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt, bliver fordelingen en ganske anden. Herefter står du til at arve 7/8 af din ægtefælles værdier, dvs. 1.050.000 kr i det omtalte eksempel, mens barnet får resten, dvs. 150.000 kr.
Hvis din ægtefælle udelukkende har børn fra tidligere forhold, dvs. såkaldte særbørn, skal arven straks udbetales, når du bliver enke eller enkemand. Du har ikke ret til at overtage det hele og leve videre som hidtil, dvs. sidde i uskiftet bo med din ægtefælles særbørn. Det er op til særbørnene at afgøre, om de vil have deres arv med det samme, eller om de vil give tilladelse til, at du må sidde i uskiftet bo med dem.
Er der derimod tale om børn, som du og din ægtefælle har sammen, dvs. fælles børn, har du fat i den stærke ende af det juridiske reb, når det gælder uskiftet bo. Her får du en egentlig ret til at overtage det hele og sidde i uskiftet bo med børnene, uanset hvad de måtte mene. Men – og med stort: MEN – skulle du senere i livet få lyst til at gifte dig igen, vil du få store fordele af et testamente, hvor du og din mand begunstiger hinanden mest muligt. Du kan nemlig kun gifte dig på ny, såfremt boet bliver skiftet, så børnene får deres arv.
Vælger du at forbedre det juridiske sikkerhedsnet under dit ægteskab med et testamente som det omtalte, skal du være opmærksom på, at det også kan bruges til andet end at forbedre din arveandel. Det kan blandt andet bruges til at sikre, at den arv, dine børn engang måtte få, skal tilhøre dem som deres særeje.
Udover testamentet gør du klogt i at overveje, om den formueordning, dvs. fælleseje, der fulgte med dit ægteskab, også skal forbedres. Da fælleseje kan føre til oplagte urimeligheder, fx hvis din ægtefælle har eller får en større gæld, vil det i en række tilfælde være bedre at få særeje på særlige vilkår – og dermed i form af det såkaldte kombinationssæreje.
Du kan sikre dig den mest retfærdige fordeling af værdierne ved at gøre følgende:
1) Sørge for at eje hus, bil m.v. halvt om halvt, dvs. i lige sameje, og ved at få begge jeres navne på skøder, registreringsattester, kontrakter m.v.
2) Oprette en ægtepagt med bestemmelser om, at alt, hvad du og din ægtefælle ejer i lige sameje, skal tilhøre jer som jeres respektive skilsmissesæreje. Men når den første af jer engang dør, skal de værdier, der tilhører den længstlevende af jer, tilhøre den længstlevende af jer som fuldstændigt særeje (i stedet for skilsmissesæreje).
Selv om den omtalte formueordning sandsynligvis lyder som det rene volapyk for de fleste, træder dens betydning særdeles klart frem, når dit ægteskab på et tidspunkt skal opløses – enten fordi I vil separeres/skilles, eller fordi en af jer dør. Og selv om det kan være trist at tænke på, bliver alle ægteskaber opløst på et eller andet tidspunkt!
Skulle du blive skilt, så bevirker den omtalte og juridisk indviklede formueordning, at du kan være sikker på at få halvdelen af de opsparede værdier, der var i dit ægteskab. En sikkerhed, som du absolut ikke har ved fælleseje, hvor din ægtefælles eventuelle gæld (fx en stor studiegæld fra før I blev gift) kan bevirke, at han eller hun stort set forlader ægteskabet med det hele!
Desuden giver særejet dig massive arvemæssige fordele i forhold til din ægtefælles børn (såvel særbørn som fælles børn), idet du står til at få en langt større del af det hele.
Den sidstnævnte fordel kommer tydeligst frem, hvis din ægtefælle efterlader sig særbørn, der straks forlanger at få deres arv. Men selv om din ægtefælle kun efterlader sig børn, som I har sammen, kan det omtalte særeje blive en gevinst for dig.
Vælger du at sidde i uskiftet bo med børnene, får du en større ret til at gøre, hvad du vil, fordi en del af dine værdier er blevet til dit fuldstændige særeje, der ikke indgår i det uskiftede bo. Desuden slipper du meget billigere, hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at sidde i uskiftet bo med børnene, fx fordi du agter at indgå et nyt ægteskab.
Vi er udmærket klar over, at det ikke er "skilsmisse" og "død", som man tænker på, når de varme følelser fører folk til alteret eller på rådhuset for at blive gift. Men da alle ægteskaber på et eller andet tidspunkt skal opløses, gør du og din ægtefælle jer selv og hinanden en tjeneste ved i tide at få talt om, hvordan I bedst muligt får sikret jer mod dét, der uvægerligt kommer til at ske på et senere tidspunkt i livet.
Ønsker du ønske at vide mere om arveret, fælleseje og særeje i ægteskabet, kan du med fordel købe rådgivning og få skræddersyet de nødvendige dokumenter hos JuraEksperten.