-Kan et forlag frit udvælge en række adresser og sende beboerne personlige breve med særlige tilbud?
-Må firmaer sende mig en masse emails i et forsøg på at sælge varer til mig?
-Skal et budkorps respektere skiltet "Nej tak til reklamer"?
Nogle forbrugere elsker reklamer, mens andre helst vil være fri for dem og derfor slår de aldrig over på de tv-kanaler, hvor James Bond og andre filmhelte pludselig må holde en pause for at give plads til DSB's orange billetter, BIVA-pigen med de billige tilbud og helt nye måder at tænke køkkenindretning på. Men selv om de sidstnævnte forbrugere vælger at se fjernsyn uden forstyrrende reklamer, bliver de bombarderet med tilbud på deres private adresser ad andre kanaler, fx i tilbudsaviser, emails, breve og pr. telefon.
Hvis du vil mindske antallet af reklamer på din private adresse, giver dansk lovgivning dig efterhånden rimeligt gode muligheder for at gøre det. Lov om markedsføring er nemlig blevet forsynet med et afsnit, der handler om "Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere" – for nu at genbruge den sprogligt kedelige overskrift.
Da reklamer opfører sig på samme måde som vandet fra et sprængt rør – nemlig ved at trænge ind overalt – indeholder de omtalte lovregler:
1) Et generelt forbud mod visse former for direkte markedsføring.
2) En mulighed for at frasige sig andre former for direkte markedsføring.
Du skal ikke længere finde dig i, at din pc bliver oversvømmet med reklamer og tilbud, som sendes til din elektroniske postadresse. Det er ganske enkelt blevet forbudt at rette henvendelse til dig "ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser", medmindre du selv har accepteret det forinden.
I denne sammenhæng skal det tilføjes, at loven kun gælder danske virksomheder. Derfor risikerer du desværre fortsat at få en masse tilbud i form af emails – også kaldet spam – fra udlandet.
Når loven benytter betegnelsen "et elektronisk opkaldssystem", skal det forstås som automatisk opringning til folk med et automatisk indtalt reklamebudskab, dvs. hvor der ikke er en fysisk person i den anden ende af linjen. En så steril type af markedsføring har aldrig været særlig udbredt her i landet, og nu bevirker forbuddet, at den heller ikke har udsigt til at blive det.
Skulle du fortryde, at du har sagt "ja tak" til at modtage reklamer i elektroniske breve m.v., kan du til enhver tid trække din accept tilbage. Det er blot at meddele, at du ikke længere ønsker at modtage reklamer fra den pågældende forretning eller person.
Du kan imidlertid også gøre noget andet, som på effektiv vis forhindrer, at du bliver udsat for direkte markedsføring. Nemlig henvende dig til det lokale folkeregister og anmode om at komme på en fortegnelse over folk, der frabeder sig direkte markedsføring. Det er gratis af blive skrevet på denne liste, som ajourføres af Det Centrale Personregister hvert kvartal, og som erhvervsdrivende har pligt til at tjekke og rette sig efter.
De omtalte regler i markedsføringsloven giver dig tillige den beskyttelse, at når det gælder andre former for direkte markedsføring, fx et personligt brev til dig, så skal erhvervsdrivende orientere dig om din mulighed for at frabede dig tilbud, som du ikke selv har bedt om at få. Du skal på "en nem måde" kunne frabede sig sådanne henvendelser, og den erhvervsdrivende må ikke opkræve betaling for at notere, hvad du har valgt.
Markedsføringsloven giver dig kun mulighed for at forhindre reklamer, der leveres direkte til dig, dvs. breve med dit navn og din adresse på kuverten, opkald til dit telefonnummer eller reklamer til din elektroniske postadresse, dvs. i form af emails. Såkaldt adresseløse forsendelser følger andre regler og kan fortsat finde vej til dig i form af tilbudsaviser, bestillingskuponer, pjecer m.v.
Den sidstnævnte type af markedsføring kan du til dels forhindrer ved at gå på posthuset og hente et gratis skilt med "Nej tak til reklamer", for når det er sat op, undlader postbudene at levere tilbudsaviser m.v. til dig.
Private budkorps skal ikke rette sig efter det omtalte skilt, medmindre afsenderne af reklamerne eller gratisaviserne har valgt at respektere skiltet. Derfor kan der være enkelte reklamer og gratisaviser, der slipper igennem på trods af dit ønske.
Da mange erhvervsdrivende endnu ikke retter sig efter de omtalte regler – ikke mindst hvad angår direkte tilbud i emails – kan det være en fordel at kende ordlyden af markedsføringslovens § 6a, der blandt andet fastslår følgende:
"En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det".
"En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler".
Denne artikel er udelukkende lagt ud på JuraEksperten.dk som ren forbrugeroplysning.