Beder 25. februar '11.
Til folketingets medlemmer
– og måske især partiernes retspolitiske ordførere.
Vedr. den foreslåede revision af dødsboskifteloven og reglerne om de autoriserede bobestyrere.
Som indehaver af en juridisk rådgivningsvirksomhed, JuraEksperten, skal jeg hermed advare mod at fortsætte ordningen med autoriserede bobestyrere, uden der indsættes langt mere detaljerede regler i dødsboskifteloven.
I min virksomhed bliver jeg jævnligt ansat til at assistere efterlevende enker i boer, hvor særlivsarvinger har forlangt, at boet skal behandles af en autoriseret bobestyrer, der helt bogstaveligt får opgaven serveret af skifteretten. Enkerne føler sig magtesløse, selv om de står til at arve mest muligt efter deres ægtefæller og ofte kan se frem til at sidde tilbage med 15/16 af hele fællesejet, når den autoriserede bobestyrer har afsluttet boet – i øvrigt typisk først efter halvandet til to år efter dødsfaldet.
Hvor ordningen med de autoriserede bobestyrere skulle medføre, at de udvalgte advokater skulle få en særlig ekspertise, der ville gøre bobehandlingen smidigere, hurtige og billigere, er der efter min opfattelse sket det stik modsatte. De offentlige boer er økonomisk set blevet det rene tag-selv-bord for autoriserede bobestyrere, hvoraf mange først angiver deres salær i den endelige boopgørelse, og hvor salæret – i hvert fald i de boer, jeg har været involveret i – på ingen måde svarer til det arbejde, der udføres. Jeg ser typisk salærer i størrelsesordenen 60.000 til 100.000 kr. for et arbejde, der i min virksomhed ville koste 12.000 til 25.000 kr., og hvor jeg kan sammenligne med, hvad arbejdet indebærer i jurist- og sekretærtimer. Der er ingen specifikation af salæret, og der gælder ingen regler for størrelsen af den timeløn – fx 3.000, 4.000 eller 6.000 kr. – som en autoriseret bobestyrer må beregne sig.
Selv om jeg på mine klienters vegne skriftligt anmoder en autoriseret bobestyrer om at anslå størrelsen af sit salær, oplever jeg ofte, at det ikke sker.
At arvinger kan klage over salærets størrelse, jf. dødsboskifteloven, har kun betydning, hvis de bliver oplyst om det. Og det har ikke været tilfælde i de offentlige boer, jeg har kendskab til.
Desuden er det min erfaring, at mange autoriserede bobestyrere laver en del arbejde (fx kører ud sammen med den ejendomsmægler, der skal vurdere handelsprisen af en ejendom), selv om det er fuldstændigt unødvendigt og blot øger deres eget salær.
Ligeledes bør der være regler om, at det er arvingerne – eller hovedarvingen – der bestemmer, om dødsdagen skal være skæringsdag med den virkning, at åbningsoversigten kan benyttes som den endelige boopgørelse. De fleste autoriserede bobestyrere vælger en anden og langt senere dag, selv om det primært har et formål. Nemlig at øge deres eget salær (og denne forøgelse af salæret overstiger langt den eventuelle skattemæssige besparelse for boet ved at vælge en senere skæringsdag i den endelige boopgørelse).
Efter min opfattelse bør der som et minimum indsættes regler om:
1) Hvornår (fx på første bomøde) en autoriseret bobestyrer skal anslå størrelsen af sit salær.
2) At overslaget og den endelige salærberegning skal begrundes med blandt andet forventet antal advokat- og sekretærtimer, og at taksterne for disse timer inklusiv moms skal oplyses.
3) Mere ideelt burde der være regler om størrelsen af den timeløn, som en autoriseret bobestyrer må beregne sig, fx maksimalt 2.500 kr. i timen inklusiv moms.
3) At hovedarvingen kan vælge en anden autoriseret bobestyrer, såfremt vedkommende tilbyder at udføre opgaven til en lavere pris. Der er ingen konkurrence på dette område, hvor fx juridiske rådgivere ville kunne udføre opgaverne til under en fjerdedel af de priser, jeg har kendskab til.
4) At hovedarvingen har ret til at vælge skæringsdagen i boet.
5) At hovedarvingen efter proklamafristens udløb kan forlange at få fast ejendom, bil og andet løsøre a conto udlagt med virkning fra dødsdagen mod at indbetale det beløb, der måtte være nødvendigt for utvivlsomt at sikre boet de nødvendige midler til andre arvinger, boafgifter m.v.
Jeg håber, at jeg med dette brev kan sikre mere rimelige vilkår for de længstlevende ægtefæller i de boer, hvor særlivsarvinger forlanger offentligt skifte. Et område hvor der ikke er konkurrence, og hvor jeg oplever, at det er det rene økonomiske tag-selv-bord for autoriserede bobestyrere.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund