Min kone og jeg har været gift i 48 år, og vi har ingen børn. Jeg er imidlertid blevet dømt til at være far til en søn, som jeg aldrig har set, og som vil være i begyndelsen af 50’erne, hvis han stadig lever.
Jeg anser det for uretfærdigt, hvis min ”ukendte søn” skal arve noget som helst, når jeg dør. Derfor vil jeg gøre ham arveløs.
Kan I oplyse, hvordan jeg kan gøre det?
Min kone skal stå tilbage med det hele, hvis hun lever længere end mig.
”S.R.”
Svar:
JA!
Du kan ikke forhindre dit særbarn i at få arv ved at oprette et testamente, for dit særbarn har krav på at få sin tvangsarv efter dig.
Efter arvelovens almindelige delingsregler står dine børn – i dette tilfælde den omtalte søn – til at arve halvdelen af alt, hvad du efterlader dig. Men denne andel kan du begrænse til 1/8 i et testamente.
Du kan kun sikre, at din kone står tilbage med det hele, hvis du sørger for, at der ikke er noget at arve efter dig. Og det kan du gøre på følgende måde:
1) Du forærer din kone alt, hvad du ejer.
2) Gaven fremgår af en ægtepagt, der bliver tinglyst.
3) I ægtepagten bestemmes det, at hvis du dør før din ægtefælle, skal hendes værdier være hendes fuldstændige særeje.
Herefter vil der ikke være nogen værdier i dit dødsbo, hvis du afgår ved døden før din ægtefælle – og dermed intet som dit særbarn skal arve.
Du skal være klar over, at det er en reel juridisk disposition, som du foretager dig. Derfor ejer du intet, hvis du skulle blive separeret eller skilt. Vi kan derfor ikke råde dig til at forære alt, hvad du ejer, til din kone.
Måske er det klogere, at du eller I nøjes med at oprette et testamente, så dit særbarn arver 1/8 af dine værdier og dermed 1/16 af værdierne i jeres fælleseje, hvis du dør før din kone.
Overbygger I testamentet med et skilsmissesæreje, og ejer du og din kone alt halvt om halvt, dvs. i lige sameje, kan tvangsarven til din søn halveres, dvs. så hans tvangsarv ender med at være 1/32 af det hele.
J.G./E.F.