Min far fik en datter med en anden kvinde, nogle år før han mødte min mor. Udover at have betalt faderskabsbidrag til denne datter, har min far aldrig haft nogen kontakt til hende, og han har derfor følgende formulering i sit testamente i dag:
"Det er mit ønske, at mit særbarn under alle omstændigheder skal arve mindst muligt, altså alene tvangsarv."
Efter at have læst nogle af jeres indlæg her i brevkassen om formuleringer i testamenter og særeje, har vi drøftet i familien, om der eventuelt skal ændres i formuleringen i testamentet, eller om mine forældre eventuelt skal overveje særeje.
Mine forældre har et hus og et sommerhus, som begge er betalt ud, og med deres øvrige aktiver er der tale om en formue på to til to og en halv mio. kr.
Der er fælleseje i mine forældre ægteskab, hvor de har endnu et fælles barn, og hvor min far tillige har det omtalte særbarn.
Er den nuværende formulering i min fars testamente den optimale for at sikre den mindst mulige arv til hans datter uden for ægteskabet?
Får det stor betydning for arven til min fars særbarn, hvis mine forældre får særeje, og min mor kommer til at stå som eneejer af hus og sommerhus?
Er der nogle regler for, hvor sent i livet man kan vælge at overgive alle sine værdier til sin ægtefælle, fx hvis man skulle blive alvorlig syg?
"R.P."
Svar:
Sandsynligvis JA!, måske JA! og JA!
Den omtalte formulering vil med sandsynligvis blive fortolket således, at din halvsøster alene skal arve sin tvangsarv efter den nye arvelov. Når vi tager et lille forbehold hænger det sammen med, at det ikke er anført, at din halvsøster alene skal arve sin tvangsarv i henhold til den enhver tid gældende arvelovgivning. Hvis dine forældre vil være sikre på, at der ikke opstår fortolkningsproblemer, bør de oprette et nyt testamente.
Hvis testamentet begunstiger din mor samt dig og din søskende mest muligt, kan det omtalte særbarns andel af de samlede værdier i fællesejet være bragt ned til 1/48, såfremt din far dør først. Denne andel kan blive betydeligt mindre, hvis dine forældre opretter en ægtepagt, og hvis din far dør først. Men da en overdragelse af de to ejendomme fra din far til din mor samt oprettelse af en ægtepagt vil udløse en del udgifter, kan det næppe betale sig i et tilfælde, hvor der er værdier for to til to en halv mio. kr. i fællesejet.
Står såvel din mor som far derimod begge på skøderne for de to ejendomme, kan dine forældre med fordel få tinglyst en ægtepagt om skilsmissesæreje for alt, hvad de ejer halvt om halvt, dvs. i lige sameje. Gør ægtepagten længstlevendes værdier til fuldstændigt særeje, og bliver din mor længstlevende, står særbarnet kun til at arve omkring 1/96 af det hele.
Vælger din far at forære din mor de to ejendomme på et tidspunkt, hvor han er alvorligt syg og døende, kan friværdien ikke holdes uden for boet. I så fald vil der være tale om en såkaldt dødslejegave.
J.G./E.F.