Inden længe arver jeg et større beløb efter mine forældre, der har bestemt, at det skal være mit særeje.
Da jeg er gift, ønsker jeg at ophæve dette særeje.
Er det tilstrækkeligt, at jeg flytter pengene over på en konto, som min kone og jeg har i fællesskab?
Vil det være mere sikkert at få en advokat til at opløse det omtalte særeje?
"S.N."
Svar:
To gange NEJ!
Hvis dine forældre har bestemt, at arven skal være dit særeje – uden mulighed for at du kan ændre det – har du ingen juridisk mulighed for at få ophævet dette vilkår. Heller ikke ved at kontakte en advokat.
Du kan frasige dig arven, fordi du ikke ønsker et særeje, men du kan ikke tage imod den og få den testamentariske bestemmelse om særeje ophævet.
Selv om du sætter pengene ind på en fælles konto, vil de stadig tilhøre dig som dit særeje. Men vælger du at spise og rejse dem op, ophører særejet af naturlige grunde.
J.G./E.F.