Jeg har hørt, at hvis kun den ene ægtefælle underskriver skødet på et hus, så har den anden ægtefælle ikke ret til at få andel i en eventuel friværdi i forbindelse med salg af huset.
Er det rigtigt?
Vi har været samboende siden 1992 og blev gift i 2001. To år senere købte vi hus, og det var kun min mand, der fik sit navn på skødet.
Betyder det, at jeg ikke har ret til at få del i en eventuel friværdi, hvis huset sælges?
Vi har hver især to børn fra tidligere ægteskaber.
Vil det sige, at hvis jeg dør først, så har ingen af mine børn ret til at få deres mødrene arv fra boligens friværdi?
Skal min mands børn have hele friværdien i huset, hvis min mand dør før mig?
Vi har tænkt på at oprette et testamente, hvor vi henstiller til, at børnene lader den længstlevende sidde i uskiftet bo, så arven til sidst bliver gjort op i fire lige store dele.
Kan det lade sig gøre?
“C.A.”
Svar:
JA!, BÅDE-OG! to gange NEJ! samt JA
Du blander tilsyneladende tingene sammen, for der er særdeles stor forskel på, om huset sælges, fordi I flytter til et andet sted, hvor I fortsat bor sammen, eller om huset sælges, fordi jeres ægteskab skal opløses på grund af separation/skilsmisse eller død.
Hvis huset sælges, fordi I ønsker at flytte et andet sted hen, får din mand hele friværdien, men den indgår i hans andel af jeres fælleseje, dvs. i hans såkaldte bodel. Din mand kan imidlertid kun sælge huset med dit samtykke, når det er familiens bolig.
Skal I separeres eller skilles, får du krav på halvdelen af værdierne i din mands bodel – herunder halvdelen af friværdien i huset – lige som han får krav på halvdelen af værdierne i din bodel.
Nøjagtigt det samme kommer til at ske, hvis din mand dør før dig. I den situation skal jeres fællesbo først gøres op, og her får du krav på halvdelen af husets friværdi, lige som du bagefter står til at arve halvdelen af værdierne i din mands dødsbo. Derfor står din mands børn på ingen måde til at få hele friværdien, såfremt din mand dør før dig.
Er jeres fire børn juridisk voksne, dvs. over 18 år, kan du og din mand foreslå dem, at de giver deres forhåndssamtykke til, at den længstlevende af jer må sidde i uskiftet bo. Til gengæld for denne gestus kan du og din mand oprette et testamente, hvor I bestemmer, at når den sidste af jer engang dør, skal de fire børn dele alt ligeligt. På den måde kan I allerede nu være sikre på, at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo.
J.G./E.F.