Vi er to gode kammerater der købte et sommerhus i 2006, og vi er ikke i familie med hinanden.
På det seneste har vi talt om, hvad der skal ske med sommerhuset, når den ene af os dør. Vi er enige om, at den længstlevende af os skal kunne overtage den andens andel af sommerhuset billigst muligt.
Sommerhuset er i øjeblikket vurderet til 1.040.000 kr., og der er ingen gæld i det.
Kan I oplyse, hvordan vi sikrer, at den længstlevende får sommerhuset alene?
Kan I også oplyse, hvordan prisen kan blive den lavest mulige?
”V.C.”
Svar:
To gange JA!
I kan oprette en samejeoverenskomst, hvor I blandt andet aftaler, at den længstlevende af jer har ret til at købe førstafdødes halvdel af sommerhuset til halvdelen af husets kontante handelsværdi på det pågældende tidspunkt.
Rent skatteteknisk kan I ikke aftale en mere fordelagtig pris i overenskomsten. Men I kan samtidig oprette et testamente, hvor I bestemmer, at den længstlevende af jer arver friværdien i førstafdødes andel af sommerhuset.
Hvis der fortsat ikke er gæld i huset, når den første af jer afgår ved døden, vil de to dokumenter bevirke, at den længstlevende af jer får ret til at overtage førstafdødes halvdel, uden at skule betale noget for den. Til gengæld kommer længstlevende til at betale bo- og tillægsboafgift af arven, og den svarer til op til 36,25% af halvdelen af husets kontante handelsværdi på det pågældende tidspunkt. Reglerne om arveudlæg til nyeste ejendomsværdi minus 15% kan ikke anvendes, når den længstlevende af jer ikke er arving, men alene er legatar i boet.
I gør klogt i at købe juridisk assistance til at få udformet de omtalte dokumenter.
J.G./E.F.