Da min mand og jeg ikke har børn sammen, men hver især to børn fra vores tidligere forhold, har vi fået oprettet en ægtepagt, så vi har fuldstændigt særeje i vort ægteskab.
Vi er fuldt ud klar over, at der ikke er noget at dele i tilfælde af en skilsmisse, men den situation bliver nu heller ikke aktuel for os. Der er heller ikke noget, der skal deles ved død, og derfor går vi ud fra, at det kun er vores børn, der arver efter os.
Nu har vi imidlertid hørt, at en ægtefælle arver det samme, uanset om parret har fælleseje eller fuldstændigt særeje.
Kan det være rigtigt?
Vi indgik ægteskab, fordi vi begge er tjenestemandsansatte, og for at sikre, at den længstlevende af os kan få enkepension og eventuelt en ubrugt del af førstafdødes andre pensionsopsparinger. Men vi vil ikke have arv efter hinanden!
Kan I oplyse, hvad vi skal gøre, hvis I svarer "ja" på vores første spørgsmål?
Er det i givet fald noget, vi selv kan gøre?
"I.L.T."
Svar:
To gange JA! og NÆPPE!
Når I ikke har et testamente, så arver den længstlevende af jer halvdelen af førstafdødes værdier, og det gælder, uanset om I har fælleseje eller fuldstændigt særeje i jeres ægteskab. Derfor kan I ikke nøjes med den omtalte ægtepagt for at få jeres ønske indfriet, så det kun bliver jeres børn, der arver efter jer.
I skal give afkald på arv efter hinanden, og her vil det klogeste være at gøre det i et fælles testamente, som I begge underskriver foran en medarbejder – en såkaldt notar – i skifteretten. Testamentet kan I tillige bruge til at beskytte jeres børn, så alt, hvad de arver efter jer, bliver deres særeje (sandsynligvis et såkaldt kombinationssæreje).
I testamentet skal I begge give afkald på arv – herunder tvangsarv og suppleringsarv – efter hinanden, men I skal forbeholde jeres ret til at få pensionsmæssige ydelser efter hinanden.
Juridisk set er der ingen krav om, at I skal købe assistance til at få udformet jeres testamente. Men et testamente som det omtalte er næppe noget, som I selv er i stand til at skrive.
J.G./E.F.