Jeg er enearving efter min mor, der er alvorligt syg.
Selv om min mor og jeg aldrig taler om penge, så tror jeg, at min mors privatøkonomi er meget anstrengt. Derfor har jeg behov for at vide, hvordan jeg står i forhold til arv og gæld, da jeg ikke har midler til at indfri en eventuel gæld efter min mor.
Er det alt eller intet i en arvesituation?
Kan et testamente fritage arvinger for gæld?
"B.N"
Svar:
To gange NEJ!
Lad os begynde bagfra, for et testamente kan ikke fritage en arving for gæld. Eller svaret på anden vis, så kan din mor ikke testere sine værdier til dig og samtidig bestemme, at hendes eventuelle gæld skal være et tab hos hendes kreditorer.
Til gengæld behøver du på ingen måde frygte, at du som arving kommer til at hæfte for din mors gæld. I dødsboet skal der udstedes et såkaldt proklama – dvs. en annonce hvor kreditorerne får en frist til at gøre deres krav gældende – og herved kan det konstateres, om din mor efterlader sig et negativt bo.
Selv om du skulle træffe et forkert valg i forbindelse med dødsboets behandling, er der indført en slags fortrydelsesret, hvis der senere viser sig negative økonomiske overraskelser. I så fald kan du slå bak, så du alligevel ikke kommer til at hæfte for gælden.
Skulle din mor efterlade sig værdier, fx i form af indbo og en mindre opsparing, for under 33.000 kr., når udgifterne til begravelsen er betalt, kan du få det hele, uden at du skal betale hendes eventuelle gæld, fx banklån, husleje og telefonregning. Du kan populært sagt få disse værdier udlagt som tak for, at du sørgede for begravelsen.
J.G./E.F.
—
Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk
Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud