Min samlever og jeg har boet sammen i 17 år, og vi har en datter på ni år.
For nylig forsøgte vi at finde hoved og hale på de nye regler, der er vedtaget af Folketinget, og som giver samlevere mulighed for at lave et testamente, hvor de ” vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller”.
-Kan I oplyse, hvor meget vi kommer at arve efter hinanden, hvis vi opretter dét, der i loven kaldes for et udvidet samlevertestamente?
Vi har læst, at vi står til at arve halvdelen af hinandens værdier, men det er jo ingen forbedring i forhold til den nuværende arvelov.
“B.G.”
Svar:
JA!
Opretter I blot et testamente, hvor I bestemmer, at I ” vil arve hinanden og arves, som var I ægtefæller”, kommer den længstlevende af jer ganske rigtigt til at arve halvdelen af den andens værdier. Resten arver jeres fælles barn.
Men da arveloven tillige indeholder mulighed for at begunstige hinanden mest muligt hvad angår friarv, kan den længstlevende af jer arve meget mere. Efter den nye arvelov udgør 3/4 af værdierne i boet den såkaldte friarv, og derfor kan den længstlevende af jer i alt komme til at arve 7/8 af førstafdødes værdier.
Hvis I opretter et testamente, gør I klogt i at bestemme, at den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde i henhold til den til enhver tid gældende arvelovgivning, samt at I tillige “vil arve hinanden og arves, som var I ægtefæller”.
Der er jurister, der mener, at den længstlevende samlever maksimalt kan få 3/4 af værdierne i den andens dødsbo. Men skal reglerne i den nye arvelov sidestille ægtefæller og samlevere hvad angår den maksimale arv – og det er meningen – bliver den samlede andel på 7/8 til den længstlevende samlever på baggrund af et udvidet samlevertestamente.
Den nye arvelov trådte i kraft her ved årsskiftet, dvs. den 1. januar 2008.
J.G./E.F.