Et par i vores vennekreds ønsker at bo hver for sig. Parret er ikke gift, men har været sammen i en snes år. Dog var der en kort periode for cirka 15 år siden, hvor de to var fra hinanden, og hvor hun købte en ejerlejlighed, mens han købte et hus.
Efter knap et år flyttede de sammen igen. Hun solgte ejerlejligheden og fik adresse i hans hus, hvor hun udelukkende har betalt til den fælles husholdning og tøjet til deres to børn.
Nu vil hun flytte, og i den forbindelse kræver hun 800.000 kr., fordi samleverens hus er steget i værdi og p.t. er vurderet til 4,2 mio. kr.
Der er vild uenighed i vennekredsen. Nogle mener, at hun ikke er berettiget til en krone, når de ikke har været gift, mens andre mener, at hun har samme rettigheder som en ægtefælle.
Kan I forklare, hvem der har ret?
“E.N”
Svar:
JA!
En samlever får ikke de samme rettigheder som en ægtefælle, og det gælder, uanset om samlivet har varet i 10, 40 eller 100 år.
Når to personer bor sammen, uden de er gift, opstår der hverken arveret eller fælleseje. Hver part beholder det, som parten medbragte i forholdet, eller som parten har købt – eller blot betalt udbetalingen på – under samlivet. Det juridiske udgangspunkt er med andre ord, at intet skal deles.
Hvis ejeren af huset har været i stand til at betale samtlige udgifter på ejendommen og sin egen forsørgelse, beholder han hele friværdien i ejendommen. Samleveren har ikke krav på nogen som helst.
Det er kun, hvis ejeren af huset har fået en slags ubegrundet berigelse på samleverens bekostning, at hun måske kan komme igennem med et såkaldt kompensationskrav.
Har ejeren af huset fx kun haft råd til at have huset, fordi hans samlever betalte alle de øvrige udgifter, fx mad, telefon og bil, kan hun forsøge at kræve en økonomisk kompensation ved opløsningen af forholdet.
Juridisk set må et samliv uden en vielsesattest betegnes som en sprængfarlig affære, med mindre parterne selv sørger for at sikre sig selv og hinanden, fx ved at oprette et testamente, en generel samlivskontrakt og en samejeoverenskomst. Desuden skal parterne overveje, om de har behov for at indsætte hinanden som begunstiget i eventuelle livsforsikringen og pensionsordninger.
Men uanset hvor mange dokumenter, to samlevere opretter, kan de sikre sig selv og hinanden endnu bedre ved at indgå ægteskab. To samlevere kan fx ikke få ret til at side i uskiftet bo med fælles børn, lige som en efterlevende samlever ikke – som en efterlevende ægtefælle – kan slippe for at betale boafgift.
J.G./E.F.