Min samlever og jeg oprettere for en halv snes år siden et testamente, hvor vi har begunstiget hinanden “mest muligt”, da vi hver især har børn fra tidligere forhold.
I mellemtiden har vi fået et fælles barn, og vi har læst, at vi i den situation kan arve endnu mere efter hinanden.
Er det rigtigt?
Vil vores gamle testamente automatisk give den ekstra arv?
Kan I ellers give os et godt råd?
Vi har det fint med hinandens børn, der nu er voksne.
“S.T.”
Svar:
JA!, NEJ! og MÅSKE!
Efter den nye arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008, kan I ganske rigtigt oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, som bevirker, at den længstlevende af jer står til at arve 7/8 af førstafdødes værdier. I kan ikke være sikre på, at det gamle testamente vil blive fortolket som et udvidet samlevertestamente. Det gamle testamente kan eventuelt blive fortolket således, at den længstlevende alene skal arve 1/2 af førstafdødes bo, svarende til friarven på testamentets oprettelsestidspunkt, eller 3/4, svarende til friarven på dødstidspunktet.
I skal opfylde nogle særlige betingelser, fx at I har fælles barn, før I kan udvide arveandelen til 7/8 og i øvrigt få nogle af de andre fordele, der gælder for ægtefæller. Men i stedet for at forblive samlevende, kan I overveje at indgå ægteskab, for det kan give jer endnu flere fordele. Nemlig muligheden for at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo, hvis førstafdødes særbørn giver samtykke til det, og en afgiftsbesparelse for længstlevende. Den længstlevende af to samlevere skal betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift), men det skal den længstlevende af to ægtefæller ikke.
Hvis I er samlevende, fordi I ikke ønsker at have fælleseje, kan I oprette en ægtepagt og dermed beholde den samme formueordning, som I har i dag.
I gør klogt i at tage en snak med en specialist i familie- og arveret, som kan rådgive jer på baggrund af jeres helt konkrete forhold og ønsker, og som kan udforme de juridiske dokumenter – herunder et nyt testamente – som I har behov for.
J.G./E.F.