For et år siden fik jeg skrevet et testamente hos en advokat, men ved en ny gennemlæsning er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt det er korrekt udformet.
Det fremgår af indledningen, at jeg er ”single”, og at jeg ”ikke efterlader mig livsarvinger”. Men vil det sige, at mit testamente bortfalder, hvis jeg indleder et forhold, dvs. så jeg ikke længere er ”single”?
Jeg har tidligere været gift, og vi var enige om, at der ikke skulle være noget at dele ved skilsmisse og ved død. Derfor havde vi fuldstændigt særeje i vores ægteskab.
I mit testamente er arven til mine nevøer gjort til fuldstændigt særeje. Er det ikke ensbetydende med, at det enten bliver nevøerne eller deres børn, der arver mine værdier?
Jeg ønsker ikke, at deres ægtefæller skal have noget fra mig.
”S.K.”
Svar:
To gange NEJ!
Dit testamente gælder fortsat, hvis du indleder et forhold, fx flytter sammen med en anden. Men indgår du ægteskab, gør du klogt i at tilbagekalde testamentet og oprette et nyt, for de arvemæssige forhold ændres i tilfælde af et ægteskab.
Efter arvelovens regler står din ægtefælle til at arve halvdelen af alt, hvad du efterlader dig – og det gælder såvel af din andel af et fælleseje som af dit fuldstændige særeje!
Det er ikke kun dig, der har misforstået betydningen af et fuldstændigt særeje. Mange tror fejlagtigt at arven går i lige linje, fx fra en nevø til nevøens børn, hvis den er gjort til fuldstændigt særeje i et testamente. Men er nevøen gift, vil hans ægtefælle arve halvdelen, såfremt nevøen afgår ved døden før sin ægtefælle.
I dit testamente skulle du have indsat endnu et vilkår, hvis du ønsker, at det hovedsageligt skal være nevøens børn, der skal have arven i tilfælde af, at din nevø dør før sin ægtefælle. Nemlig en såkaldt successionsrækkefølge, for dermed ville hele arven gå direkte videre til nevøens børn, hvis han dør før sin ægtefælle, efter han har arvet dine værdier.
J.G./E.F.