En fraskilt mand, der nu lever i nyt ægteskab, hvor der også er børn, har ingen forbindelse med sine børn af første ægteskab. Det vides ikke, om børnene af andet parforhold ved, at de har halvsøskende.
Kan børnene af første ægteskab eller deres mor allerede nu sikre sig, at skifteretten bliver gjort bekendt med deres eksistens ved deres fars død?
Det bemærkes, at skifteretten i den retskreds, hvor manden nu er bosat, pr. brev er gjort bekendt med forholdet. Men skifteretten har returneret brevet med oplysning om, at der ikke ved skifteretten findes et arkiv for sådanne data.
Kan man være sikker på, at et gennemført skifte, hvor der ikke er taget hensyn til glemte arvinger, senere kan omgøres?
Kan den pågældende far på nogen måde have gjort børnene fra første ægteskab arveløse?
”O.V.”
Svar:
NEJ!, BÅDE-OG! og på en måde JA!
Da det centrale personregister – også kaldet for CPR-registret – på ingen måde omfatter alle livsarvinger til en person, er det foreslået i betænkninger m.v., at man skal have mulighed for at lade sig registrere som livsarving. Men det er forblevet et forslag, og derfor er det korrekt, når skifteretten sender brevet retur med den omtalte kommentar.
Børnene af første ægteskab eller deres mor kan kun sikre sig ved at følge med i, hvad der sker af dødsfald i det område, hvor den pågældende far bor. Det kan de fx gøre det ved på Internet at tjekke mandens navn under ”dødsboer” i Statstidende.
Skulle dødsboet efter den pågældende far blive behandlet, uden børnene fra første ægteskab bliver inddraget i det, kan de i 10 år efter dødsfaldet (5 år i bobestyrerboer) kræve at få dødsboet genoptaget. Men har det været af beskeden værdi og er udlagt til den person, der har sørget for begravelsen, så er det ikke noget at genoptage.
Inden en overset arving eventuelt vil anmode om at få et dødsbo genoptaget, gør arvingen klogt i at få aktindsigt i boets forhold hos den skifteret, der har behandlet det. Det har arvingen ret til.
Børn kan ikke gøres ”arveløse”. De er tvangsarvinger og har krav på arv, såfremt der bliver noget at arve. Men den pågældende far kan have sørget for, at der ikke bliver noget at arve efter ham. Han kan fx have ladet sin kone eje alt som skilsmissesæreje på det vilkår, at det bliver hendes fuldstændige særeje, såfremt han afgår ved døden før hende. Dermed er der ingen arv til børnene af første ægteskab, mens børnene i andet ægteskab arver det hele, når deres mor afgår ved døden.
J.G./E.F.