Da min samlever gennem 27 år er uhelbredelig syg af kræft, ønsker jeg at vide, hvordan min situation ser ud, når han dør.
Vi har to børn sammen, og vi har oprettet et testamente for ni år siden. Her har vi begunstiget hinanden mest muligt.
Er der andet, vi har behov for at gøre?
Vores hus står kun i min samlevers navn, og jeg ønsker at kunne forblive boende i det.
Vil det være en fordel, hvis jeg kommer til at stå på skødet?
“Y.L.”
Svar:
JA! og sandsynligvis NEJ!
Da vi ikke får oplysninger om jeres mere konkrete forhold, kan vi udelukkende give nogle mere generelle råd. Men inden vi bevæger os ud i det såkaldte papirløse samliv, vil vi pege på en vigtig ting, som I straks bør overveje at gøre. Nemlig at indgå ægteskab.
Hvis I gifter jer, skal der ikke betales boafgift af den arv, som du får. Men forbliver I samlevende, skal der betales 15 % i boafgift af alt, hvad du arver ud over 264.100 kr.
Arver du fx en gældfri ejendom med en værdi på 1,5 mio. kr., skal der betales godt 185.000 kr. til statskassen, såfremt I fortsætter med at være samlevende, mens der ikke skal betales noget som helst, hvis I bliver gift.
Desuden kan du som ægtefælle få den fordel, at du kan overtage det hele og sidde i uskiftet bo med jeres to fælles børn. Denne mulighed findes ikke for en samlever.
Fortsætter I med at leve sammen uden en vielsesattest, skal din samlever som et minimum indsætte dig som begunstiget i hans eventuelle livsforsikringer samt rate- og kapitalpensioner. Desuden skal I overveje at oprette et nyt testamente – et såkaldt udvidet samlevertestamente – for det giver dig mere i arv og flere fordele end det tidligere testamente. Det omtalte testamente blev en mulighed, da den nye arvelov trådte i kraft 1. januar 2008.
Hvis I forbliver samlevende, og du skal have huset, skal du enten betale markedsprisen for huset eller have det foræret, hvilket udløser gaveafgift. Og da gaveafgiften er den samme som boafgiften, blot med et mindre bundfradrag, vil det sandsynligvis være en dårlig idé.
J.G./E.F.