-Kan min mor sælge huset uden at spørge mig, når hun sidder i uskiftet bo?
-Min mor døde for to år siden, og nu har min gamle far fået en kæreste, som han tager med ud at rejse og giver gaver. Må han det?
-Kan jeg forlange at få arven efter min mor nu, hvor min far er flyttet sammen med en anden dame?
Hvis der er noget, der kan slå alvorlige skår i familieforhold, så er det arv og ikke mindst udsigten til arv. Selv i den allernærmeste familie kan arv komme så meget på tværs, at der opstår arktiske kuldegrader mellem forældre og deres børn eller indbyrdes mellem søskende.
Som oftest opstår uenigheden først efter døden, og dermed slipper ejeren af værdierne for at blive involveret. Men i et enkelt og meget almindeligt tilfælde får den længstlevende af to ægtefæller ligefrem hovedrollen i det familiære drama. Nemlig i nogle af de tilfælde, hvor den længstlevende har valgt at sidde i uskiftet bo med sine børn.
Når du mister din ægtefælle, har du ret til at overtage det hele og leve videre som hidtil, hvis din ægtefælles værdier har været alt muligt andet end fuldstændig særeje, dvs. værdierne har været fælleseje eller skilsmissesæreje, og hvis din ægtefælles børn er nogle, I har sammen, dvs. såkaldte fælles børn. Du skal ikke spørge børnene om lov, for du har ret til at meddele skifteretten, at du agter at sidde i uskiftet bo med dem.
Du skal overveje grundigt, om du ønsker at sidde i uskiftet bo, for der vil være en række situationer, hvor du måske gør klogest i at lade være. Det gælder blandt andet, hvis du:
1) Mister din ægtefælle i en yngre alder, og hvor du anser det for sandsynligt, at du kommer til at indgå et nyt ægteskab på et senere tidspunkt.
2) Får udbetalt store beløb i form af ulykkes- og livsforsikringer, og hvor du ønsker at holde disse penge uden for det uskiftede bo.
3) Har haft en ægtefælle, der kan have pådraget sig store gældsforpligtelser.
Desuden skal du altid tænke dig om en ekstra gang, hvis du og din ægtefælle til sammen har værdier for under 600.000 kr. inklusiv de forsikringsydelser og pensionsopsparinger, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet. Disse værdier har du nemlig ret til at udtage uden at sidde i uskiftet bo med dine børn.
Vælger du at sidde i uskiftet bo med børnene, beholder du som nævnt det hele, og du slipper for en masse praktisk besvær og store udgifter lige efter din ægtefælles død. Du skal blot meddele skifteretten, at du benytter din ret til at sidde i uskiftet bo, betale en retsafgift på 500 kr. og inden seks måneder efter dødsfaldet indlevere en formueoversigt til skifteretten.
Når du sidder i uskiftet bo, har du en ejers rådighed over det hele. Du behøver hverken at spørge dine børn om forlov eller oplyse dem om det, hvis du foretage en eller anden disposition, fx sælger huset og flytter sammen med en god ven, sælger alle møblerne og køber nye, investerer i obligationer eller rejser til Gran Canaria med en ven. Det er dit – og kun dit – valg!
Desværre får en del voksne børn en meget formynderisk holdning, når den længstlevende af deres forældre sidder i uskiftet bo. De mener ganske enkelt, at de har noget at skulle have sagt, fordi deres mødrene eller fædrene arv ikke kom til udbetaling, men indgik i et uskiftet bo. Det er i hvert fald den konklusion, der kan drages på baggrund af en lang række spørgsmål til brevkassen.
Men en sådan "omvendt forældremyndighed" – eller hvad vi nu kan kalde det – gælder ikke efter dansk lovgivning. Sidder du i uskiftet bo, kan dine børn ikke blande sig i dine dispositioner, medmindre du skulle ønske at følge deres råd og anvisninger.
Arveloven indskrænker kun din rådighed på én måde. Du må ikke "misbruge din rådighed over det uskiftede bo", og det uddybes på følgende måde i arvelovens § 29 stk. 2:
"Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.".
Der skal meget til, før du kommer på den forkerte side af denne regel, og der kan kun ske én ting ved det. Nemlig at dine børn kan forlange boet skiftet, hvorefter du typisk vil sidde tilbage med tre fjerdedele (dog kun to tredjedele, hvis dødsfaldet var sket før 1. januar 2008) af de værdier, der var i boet. Og sker det, har du ret til at forære disse værdier til hvem, du måtte ønske, dvs. du kan sørge for, at det barn, der krævede skifte, ikke får så meget som en rød femogtyveøre efter dig.
Selv kan du til enhver tid vælge, at nu vil du skifte boet, og det kan der være mange gode grunde til, at du gør. Det kan fx være, fordi du:
1) Ønsker at gifte dig igen.
2) Netop har fået en større arv, som du ikke ønsker skal indgå i det uskiftede bo.
Men når du sidder i uskiftet bo, er der nogle overvejelser, som du ikke behøver gøre dig. Det gælder alle overvejelser om, hvad dine voksne børn kan og må bestemme i relation til værdierne i boet. Her er det dig – og kun dig – der har ret til at træffe valgene. Børnene må vente på deres arv, indtil du engang dør.
—
Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk
Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud