For et par år tilbage købte jeg et rækkehus. På daværende tidspunkt havde jeg ikke nogen samleverske og mit navn er det eneste navn, der står på skødet.
For godt et halvt år siden fandt jeg en dejlig kæreste, som nu er flyttet ind hos mig.
Kan I oplyse, hvordan jeg står i henhold til min ejerret, hvis vi en dag går fra hinanden?
Kan min kæreste kræve det halve af min bolig efter 3 års samliv?
“S.J.”
Svar:
JA! og NEJ!
Når I bor sammen uden at være gift, er der intet at dele, såfremt jeres forhold går i opløsning. I beholder hver især det, som I ejede, da I flyttede sammen, og det, som I har erhvervet, mens I har boet sammen.
Eller svaret på anden vis, så beholder du rækkehuset, hvis jeres forhold går i stykker. Og det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen.
Din samlever får ingen krav i forhold til dit rækkehus, hverken efter 3, 40 eller 80 års samliv.
J.G./E.F.